Arkæologi

Nørre Herred

Bjørnegård Klemensker

På en gård i Klemensker plejede hver juleaften at komme en hel sværm af underjordsfolk, som tog gården i besiddelse, og alle mand måtte for deres skyld rømme gården julenat.

Det hændte sig da engang en juleaften, just som folkene var færdige til at forlade gården, at der kom en mand ind og spurgte om husly for den nat. De fortalte ham da ganske oprigtigt, at ingen kunne være der om natten for underjordsfolkene, og at de nu alle af den årsag stod færdige til at forlade gården for i nat. Manden bad da om, at han måtte blive der stik alene, da han så nok skulle komme til rette med dem. Nu! de lod ham da blive alene og ønskede ham en god rolig nat og gik.

Manden blev da, men han havde medbragt en tæmmet bjørn, som han havde bundet uden for gården. Men da nu folkene var borte, gik han ud, løste sin bjørn og tog den med sig ind i stuen. Her bandt han den ved et kakkelovnsben og satte sig derpå selv i bag kakkelovnen.
Som han havde siddet der en føje stund, fløj stuedøren op, og der vrimlede da underjordiske ind ad stuen. Først kom fire bærende med en gammel kælling, som de satte for bordenden. De fik nu ordentlig travlt i køkkenet med at stege og bage. Derpå bradskede de op på bordet, så det havde en god skik.
Med kostbart sølvtøj blev bordet da dækket, medens de af og til skottede hen til manden bag kakkelovnen.
Han forholdt sig imidlertid roligt, indtil de var kommet til bords. Han løsnede da sin bjørn og pudsede den på troldene, der øjeblikkelig sprang på døren og efterlod sig alt deres kostbare sølvtøj og alt, hvad der i øvrigt fandtes på bordet.
Kællingen tog en af troldene på ryggen og løb med.

Manden forblev nu roligt på gården til om morgenen, da folkene kom tilbage, hvorpå de delte sølvtøjet og blev rige folk.
Om sommeren derefter kom der en fremmed mand til vogterdrengen ude på marken og spurgte, om de endnu havde den arrige kjætta. Drengen, som ikke vidste nogen besked om, hvad for en kjætta, der mentes, svarede, da de just havde en arrig hunkat, som nylig havde ynglet: ”Jo, hun lever endnu og har just nylig ynglet og fået tolv kjælna.” Efter denne meddelelse gik manden slukøret bort, men siden den tid har der været lige så fredeligt på gården juleaften som noget andet sted.
Gården blev imidlertid fra den dag af kaldet Bjørnegården, hvilket navn den bærer den dag i dag.

J.P. Møller: Folkesagn og andre mundtlige minder fra Bornholm. Rønne 1980

bradskede: satte på bordet              

 kjætta: kat               

kjælna: killing