Sagn Øster Herred  

arkband_722.png


Svendshøj, Svaneke

Sb.1

En Gravhøi ”Svendshøi” kaldet. Den har været ca 50 Fod i Tværmaal og er ca 7 Fod høi. Nu er Øst og Vest-kanten noget beskadiget. Omkring Randen har der været en Del store Runestene, som dog paa nogle enkelte nær ere bortslæbte. Høiens Top er ubeskadiget.

Sb.2

Ved siden af denne Høi er der Brandpletter, og det ser ud som om der er en Hel Gravplads. Nogen Undersøgelse er dog ikke foretaget.

-0-

Hermed følger 9 metalgenstande fundet med metaldetektor 23-27. marts 2002 af Karl Kr. Kofoed på et lavt højdedrag nordnordøst for Engegård, hvor der går forlydender om, at man kort efter krigen, ved dræning skal have fundet grave.

Museet har ikke besigtiget fundstedet, men især fundene af 4 tyske sølvmønter fra omkring år 1000 og flere fragmenterede fibler samt et vægtlod, sandsynliggør, at der også må have været bosættelse på stedet. Andre af de vedlagte fund f.eks. den forgyldte sølvfibula, hængesmykket, samt armbåndet samt tre arabiske mønter med ophæng, kan snarere hidrøre fra grave. Der er under alle omstændigheder tale om en af de hidtil mest spændende nyfundne pladser i den store og rige Sorte Muld-bygd.

Engegård Nord udgør foreløbig det absolut nordligste bebyggelsesområde, vi tror ikke der er mere inden Svaneke og naturhavnen ved Vigen, men for at være sikre vil vi i de kommende år undersøge hele det ca 4 x 4 km store område omkring Sorte Muld, som i vest afgrænses af Vasaåen og i syd af Skovsholm Bæk. Vi vil også se på adgangsvejene til bygden og undersøge om ikke de manglende gravpladser som ved andre helligdomme/centre findes langs hovedvejene.

Brev fra Bornholms Museum til Nationalmuseet, 21.8.2002.
Museumssag 3200. Bornholms Museum 2004

-0-

Nationalmuseet, Danmarks Oldtid, har den 30. september 2002 via Bornholms Museum modtaget en række genstande, som du har fundet med metaldetektor ved Engegård nord.

Tre stykker (dyreformet fibula, skivefibula og skiveformet hængesmykke er udvalgt som danefæ blandt de indsendte metalgenstande fra germansk jernalder og vikingetid, som du fandt ved rekognoscering i marts 2002…

… Prisen bæres dog ubetinget af den forgyldte dyreformede skålfibula, som i plasticitet og elegant udførelse er uden sidestykke. Her ses det tydeligt, at forbilledet for de krybende ”chokoladeskildpadder”, som pryder de almindelige dyreformede fibulaer og tidlige skålfibulaer, er krybende, udhungrede, afventende vilddyr – utvivlsomt med reference til Odinkulten. Enten er der tale om en lænket Fenris-ulv eller også om en af Odins glubske ulve, Gere og Freke. Sidstnævnte er måske den mest sandsynlige forklaring, al den stund den slags fibulaer formentlig er båret parvis og da har dannet en fin parallel til de samtidige og på samme måde skulderbårne fuglefibulaer (Hugin og Munin).

Brev fra Nationalmuseet til Karl Kristian Kofoed, 15. januar 2004.
Museumssag 3200. Bornholms Museum 2004

 

-o-

Nationalmuseet, Danmarks Oldtid, har den 20. januar 2003 via Bornholms Museum modtaget en række genstande af bronze og bly, som du har fundet med metaldetektor ved Engegård Nord.

Et fragment af en åben bronzearmring med stempelornamentik og fortykkede ender er udvalgt blandt de indsendte metalgenstande (fibulafragmenter, vægtlod, endedup til drikkehorn), som du fandt ved rekognoscering i efteråret 2002 på bopladsområdet NNØ for Engegård. Stykket stammer fra slutningen af yngre germansk jernalder. Fra lokaliteten er tidligere indkommet fund, som antyder en mulighed for oppløjede grave. De seneste tilkomne fund afklarer vel ikke ganske sidstnævnte spørgsmål, men i lyset af de tidligere fine fund, først og fremmest den forgyldte ulvefibula, så tør vi nok forvente at høre mere fra lokaliteten.

Brev fra Nationalmuseet til Karl Kristian Kofoed, 16. januar 2004.
Museumssag 3200. Bornholms Museum 2004