Arkæologi Vester Herred  

sagnband_722.png


Valingebjerget, Østermarie

Der var en bonde, som ikke havde brød til sine høstfolk.
Så hørte han, at en købmand i Rønne havde rug at sælge, og begav sig af sted med sine sidste penge.
Da han nåede til Rønne, var rugen udsolgt, og han måtte om igen uden rug. Tung om hjertet. Han kom til at græde.
Nu kom en mand og spurgte, hvorfor han var bedrøvet. Og bonden fortalte sin sorg.
Manden bad bonden følge med, så ville han låne ham en tønde mel.
Han kunne levere det tilbage, når han havde fået høstet og tærsket. Og bonden fulgte manden til Valingebjerg.
Her gik den fremmede ind og hentede en tønde mel, som han lagde på bondens vogn.
Bonden sagde tak, og den anden bad ham komme til det samme sted efter høst.
Så ville han selv være der for at tage mod melet.
Bonden kørte glad hjem og fandt, at melet var godt.

Tiden gik, bonden fik høstet og skulle til Valingebjerg med rug til bjergmanden.
Men han var ikke meget for det og sendte sin karl i stedet. Da karlen nåede derop, kom manden ud af bjerget.
Men da han nåede vognen, mærkede han en grim lugt. Karlen som sad på sækkene havde skidt af skræk.
Bjergmanden, som så hans frygt, bad ham tage melet med tilbage til bonden og sige, at det var betalt nu.
Med bondens ærlighed og gode vilje.

Jan Cirkola. 2011.