Oldtidsminder
Af Finn Ole Nielsen

På Bornholm er der bevaret langt flere fortidsminder end noget andet sted i Danmark. Denne fremstilling af oldtiden, tiden for 1050, om-handler fortrinsvis de gravmonumenter, der ligger forankret ude i landskabet præcist der, hvor de engang blev anlagt for flere tusind år siden. Over 1000 er fredede og dette antal er stadig voksende. Hvert år findes der nye anlæg i ufuldstæn­digt undersøgte områder. Fortidsminderne findes ofte i de marginale jordbrugs områder, som Bornholm med sine specielle natur forhold er så rig på. En meget væsentlig grund til at mange gravhøje er blevet beva­ret - også i de gode landbrugsområder - kan tillægges den udbredte “overtro”, tro­en på at de underjordiske har beboet og værnet om de gamle gravanlæg.

Uddrag l
Fra Carsten Lund: Højenes vogtere og hævnere (s.9f.) i I. Nielsen
(Red.) : Bevar din arv. 1937. Danmarks fortidsminder.1987. Skov- og Naturstyrelsen 1987.

"Respekten for forfædrenes gravfred eller angsten for deres hævn har været levende traditioner i folkesjælen, for ud over forfædrenes skørnede bene har højene også rummet andre, og ganske lebendige folk. Højfolket vogtede meget nidkært deres ejendom og har indtil 1938 været den eneste generelle beskyttelsesinstans forlandets fortidsminder Man skal heller ikke Undervurdere deres betydning som sideordnet instans efter 1937-lovens vedtagelse. Tværtimod bør vi nok betragte dem som gode kolleger, som med lige stor uvilje ser på den jagt efter mammon, som får grundejerne til at forgribe sig på
fortidsminderne, som på den hunger efter indsigt, der får arkæologer og slige væsener til at snage i højene.

Højfolk kendes fra hele landet. Men nogle steder har traditionen om dette folk været særlig levende. På min fødeø, Bornholm, huserer de stadig og er i fuld vigør i form af de underjordiske”

 

Sporene fra fortiden

De fleste af oldtidens levn er jorddækkede og ikke umiddelbart synlige. De findes som et arkiv gemt i jorden. Detaljer fra dette arkiv blotlægges i et voksende omfang typisk ved råstof-gravninger, vej- og husbyggeri, lednings- og kabelarbejder, ved dybdepløjning indenfor land- og skovbrug eller og ikke mindst ved arkæologiske udgravninger.

Arkæologerne arbejder mest med fund og fund-sammenhænge, der er ved at blive udslettet. De fleste udgravninger er nødudgravninger, hvor der må foretages en nøje prioritering af, hvad der økonomisk er mulighed for at bevare.
Isoleret set, fortæller de enkelte fund og anlæg i reglen ikke meget. Men lagt sammen med andre fund, vil arkæologerne kunne se gentagelser og det er først og fremmest mængden af gentagelser, der får fundene til at “tale” og fortælle historie. Fundene kan være af meget forskellig art. Det kan dreje sig om redskaber, huse, begravelser og marker.
Eller det kan være spor efter fortidig aktivitet, som f.eks. bålrester, mål-tidsrester og kornpollen.

Indenfor en afstand at 2 m. fra fortidsminder, må der ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Der må heller ikke anvendes metaldetektor. Fortidsminder er omgivet at en beskyttelseszone på 100 m., hvor der ikke må foretages landskabsændringer ifølge lov om Naturbeskyttelse. Mennesket ændrer landskabet

Klimaet og forholdet mellem land og hav var i de første årtusinder efter den sidste istid under stadig forandring. Ved overgangen til bonde-stenalderen, omkring år 3900 f.Kr., stabiliseredes forholdene. Herefter ser det ud til, at de største ændringer i landskabet har været menneskeskabte. Rydningen af skov til agre og græsgange, brugen af bygningsmaterialer og brændsel, har allerede imod slutningen af bondestenalderen Ca. 2000 år f.Kr. skabt åbne landskaber.

Ved en sammenligning med vor egen tid, skal man være opmærksom på, at de sidste 200 års menneskabte ændringer af omgivelserne har været langt de mest omfattende.
De våd- og engområder, der eksisterede i oldtiden er uddrænede. Mange af de eksisterende søer og moser er tørve og mergelgrave fra nyere tid. Vegetation som almindelig bøg og gran, samt en lang række planter og enkelte dyrearter er indførte.

De fleste fremmedelementer er dokumenterede i bøger og rapporter.
Selve det landskab, der må have eksisteret i oldtiden, kan aflæses ved at studere geologiske jordartskort og geodætiske højdekort. De oprindelige vådområder fremgår bedst på de ældste matrikelkort, der blev opmålt, i målestok 1:4 000, i årene 1805-1819.

Foto Google Maps

De mest gennemgribende ændringer i landskabet er sket indenfor de sidste 30 år. I modsætning til byzone-områder, ved offentlige vej- og anlægsarbejder, samt ved råstofudvindinger, - findes der i landzone-områder endnu ingen regler om lokalplaner, der giver museer indsigelsesfrist overfor påtænkte anlægsarbejder. Det kan f.eks. være nye produktionsbygninger eller gylletanke. Hvis entreprenøren eller landmanden ikke er specielt opmærksom, kan eventuelle kulturhistoriske levn nemt gå tabt.

Uddrag 2

Fra Viggo Nielsen: Landets faste kulturminder (s.259) i O.Christiansen m.fl. (red.):
RETLIGT SET - synsvinkler på arealanvendelseslovgivningen.
Miljø- og Energiministeriet, 1995.

“Der er i de historie- eller fortidsbevidste samfund et behov for at bevare i alt fald en repræsentation for det, der var, et behov, der kan have forskellig baggrund. Det kan være følelsesmæssigt som respekten for nationen eller de tidligere generationer og deres frembringelser, ønsket om at kende sine rødder det kan være forskningsmæssige hensyn, og kan også bl.a. i relation til turisme anskues fra en økonomisk vinkel.
Fælles er at synet af eller bevidstheden om budskaber fra tidligere generationer åbner for oplevelser eller tankebaner  der rækker ud over dagen og vejen, giver perspektiv"