Arkæologi

Sønder Herred

Ringelhøj, Poulsker

I Poulsker var en klog præst ved navn Kofod. Lidt fra St. Povls kirke ligger en bakke, som hedder ”Ringelhøj”. En gang kørte præsten der forbi om natten, og højen stod da på støtter, og man  dandsede der under. Imellem dem var en student, som præsten godt kjendte, og han skal have sagt:

 -          Ja, havde jeg haft min bog med mig, så skulde jeg let have taget ham ud derfra.

Evald Tang Kristensen: Danske Sagn,  762. København 1892.

 

-o-

 

Det kan godt være under Ringelhøj, de underjordiske havde bål, for den har nok før i tiden ofte stået på ildstøtter og været fuld af troldtøj. Der er også nogen, der siger, det var her, Bonavedde tog det drikkebæger, der siden kom til Peders kirke.

Inger Margrethe Boberg: Bornholms gravhøje i sagnoverleveringen.
Bornholmske Samlinger 21. Rønne 1932.

-o-

Item siges, at han en Gang red frem for Højen en Nats Tid; da dansede Troldene omkring Højen og vare lystige, drukke Bonde Vedde til; den Tid han fik Bægeret, lod han, som han drak, slog det over Akselen og kom en Part på Hesten og gik saa vidt Haaret af, som det kom paa. Men Bonde [Vedde] red hjem med Bægeret, og gav det siden til Kirken, hvor der blev Kalk og Disk gjort af i Kirken.

Hans Ravnholdt i
Hans Ellekilde: Bornholmske Folkesagn. Bornholmske Samlinger 19. Rønne 1928.

 

-o-

 

Ved Kirken er et saakaldet Bonneviides eller Bonaviddes Kar, som det har heddet. Det er som et Alterbæger, men segskantet. Hertil hører endnu et slags Dæksel, der har Dannelse efter et Spir, ligeledes 6-kantet, men ej saa stort i Omkreds som Bægeret. Før jeg kom til Stedet, var der et Stykke efter Sigende, som har siddet mellem Bægeret og Spiret, men nu er borte. For at forebygge en overtroisk Misbrug, som nogle gjorde af dette Bæger, ved at drikke deraf og skrabe deraf, naar de var blevne syge af Troldstød, eller [sligt] havde kommet dem for nær, har jeg gjemt det i Præstegaarden, ti da det er rent Kobber, som har været godt forgyldt, saa vilde det være meget skadeligt.

Hermann Boss 1808 i
Evald Tang Kristensen: Danske Sagn, ny række 603. København 1928.

 

 -o-

Ganske vist var det således ikke spøg at komme for nær til Ringelhøj ved nattetid; men på den anden side var der også skatte at finde et sådant sted. En håndværkersvend fra Nexø prøvede for ikke ret mange år siden at binde en krans af ny rug, der var plukket ved højen frouenat; når man kiggede gennem den, skulde man kunne se, hvor underjordsfolkene gemte deres skatte. Men forsøget strandede som så mange andre forsøg på at hæve en skat, på at Manden blev nødt til at bryde den taushed, der er uundgåelig nødvendig i slige tilfælde. En pludselig regnbyge nødte ham nemlig til at søge ly i en nærliggende gård; og da han ikke godt kunne undgå at svare for sig, spolerede han derved hele foretagendet og måtte slukøret vandre hjem igen. Frouenat, den 25. marts, er på Bornholm den nat, der særlig egner sig til at finde skatte i; den spiller altså en lignende rolle dér som st. Hans nat i det øvrige Danmark.

Inger Margrethe Boberg: Bornholms gravhøje i sagnoverleveringen.
Bornholmske Samlinger 21. Rønne 1932.